Valg af sadel til cykel

Har du egentligt tænkt på om du sidder rigtigt godt på din sadel, eller om du blot blevet vant til at sidde på sadlen nu, så du ikke tænker over det længere?

Faktum er, at det er utroligt vigtigt at du sidder godt, får den rigtige støtte de rigtige steder. Gør du ikke det, så kan det have stor betydning for din kørestilling. Ja, såfremt du ikke har den ideelle cykel sadel, så kan det påvirke og kompromittere din ideelle kørestilling.


Mangler du en ny sadel?

Der findes mange forskellige cykelbutikker og webshops med salg af cykelsadler. Nogle af de bedste (efter min mening) er:

Cykelpartner.dk

Cykelexperten.dk

Triudstyr.dk


Virkeligheden er, at sidde godt, det er det første skridt før eventuelle justeringer af din sadelhøjde, tilt eller frem / tilbage.

Prøv din nye sadel inden køb!

Det er meget simpelt, den bedste måde at finde den mest komfortable cykelsadel er at sidde på den. Det største problem er dog at skifte sadlen på cyklen, det er både tidskrævende og lidt “vanskeligt”.

En ændring af en sadel kan tage op til 15 minutter, hvilket betyder de fleste der skal købe en ny sadel, foretager deres valg ved at trykke en finger ned i den for at teste fasthed eller blødhed. En anden mulighed er simpelthen at vælge den sadel, der er mest annonceret – fordi den må jo være god.

Heldigvis er der nogle butikker der tilbyder en anden mulighed. Nogle butikker (specielbutikker) har et lignende værktøj som dette herunder, som de kan sætte på cyklen, dette gør det utroligt nemt at skifte og indstille sadlen. Det giver dig mulighed for at teste så mange sadler, som du gerne vil ved at sidde på dem, på relativ kort tid.

Ikke alle butikker har desværre dette værktøj, så du bliver nødt til at spørge efter det ved at kontakte butikken forinden eller finde en anden cykel butik, der har det. Når du finder en butik med denne mulighed, så prøv så mange sadler, som over hovedet, indtil du finder den, der passer bedst, før du foretager dit køb. Det kan sagtens komme som en stor overraskelse, at sadlen som du i øjeblikket bruger, egentlig ikke den bedste sadel for dig.

Lad din bagdel være dommer!

Måling med et Ass-O-Meter!

Nogle cykel butikker har måske en enhed du kan sidde på, det hedder noget så fornemt som et Ass-O-Meter, det tager et aftryk af bredden af ​​dine siddeknuder. Dette Ass-O-Meter, fortæller dig hvor bred eller smal en sadel du måske skal have, men det betyder ikke at det er 100% sikkert i virkeligheden.

Som nævnt tidligere, så kan en sadel, der ikke rigtig passer til dig, være med til at kompromittere din kørestilling og det er selvfølgelig ikke optimalt.

Så når du går på jagt efter en ny sadel, så er det med at bevare et åbent sind. Nogle butikker vil påpege, at sadler er specielt designet til mænd og kvinder og jo, det er de sådan set også da vi jo ikke er ens bygget. Men nogle mænd finder, at nogle “kvinde sadler” er mere komfortable og omvendt, nogle kvinder finder at “herre sadler” er mere komfortable. Personligt kan jeg bedst lide at sidde på en “kvinde sadel” når jeg f.eks. er til spinning.

Der findes mange forskellige typer og former for sadler, du kan få lidt inspiration herunder!

Tilt af sadlen!

Hvor lidt eller hvor meget tilt er den bedste position? Det afhænger helt af den enkelte rytter og cyklist. Nogle personer vipper næsen på sadlen nedad, andre vipper næsen på sadlen opad – imens vandret position nok er det de fleste foretrækker.

Hvis du vipper næsen ned mere end et par grader, er det ikke sikkert at det er den rigtige sadel for dig. En for stor nedadgående hældning vil normalt resulterer i, at dit bækken glider fremad. Dette fører til ubehag i hænder, albuer, triceps og/eller skuldersmerter.

Selvom det ikke er så almindeligt, så vil nogle sadler føles bedre når de vippes lidt opad. Her vil du dog komme ud for at dit skridt begynder at “sove”, og så har du i hvert fald vippet sadlen for meget opad.

Den bedste tilpasning af tilt af din sadel på din racercykel, afhænger ikke så meget af en person der siger, at det er “denne vinkel din sadel skal være i”, men snarere at du prøver dig frem, og mærker efter hvad hvad der føles bedst.

Sadelhøjde!

Udgangspunktet for indstillings af sadelhøjde på de fleste cykler, er at sidde på sadlen med det ene ben hængende frit ned, imens du sidder helt normalt på cyklen, altså ikke noget med  at vride i bækkenet eller i hoften. Hælen på det hængende ben bør lige akkurat skrabe eller berøre pedalen, når pedalen er helt i bund (kl. 6:00). Når du så trækker din fod tilbage og sætter den på pedalen bør du have en svag bøjning i knæet.

For både landevejscykler og spinning cykler gælder det at et korrekt bøjet knæ skal have mellem 27 og 37 grader bøjning i forhold til det strakte ben. Typisk vil de fleste cyklister have en vinkel på 30 grader hvor knæet bøjer, når de har trådt pedalen helt i bund.

Hvis du er nødt til at vride i dine hofter for at træde pedalen helt i bund, så skal du sænke sadlen et par millimeter og teste igen. Gentag dette efter behov, indtil du fjerne denne vuggende bevægelse.

Der findes en række formler som beregner din skridtlængde og hvor du på den måde kan regne dig frem til din sadelhøjde, men brug dem som et udgangspunkt, fordi du vil alligevel opleve at skulle rette sadelhøjden til efterfølgende.

Måling af skridtlængde: Placer en bog imellem benene og pres den op imod skridtet med samme tryk som du sidder på en sadel. Brug en tommelstok til at måle fra oversiden af bogen og ned til gulvet, dette er din skridtlængde.

Udregning af sadelhøjden, metode 1: Skridtlængden ganger du med 0,883 og så har du din sadelhøjde, som måles fra midten af kranken, langs med kronrøret og til toppen af sadlen.

Udregning af sadelhøjden, metode 2: Skridtlængden ganger du med 1,05 og så har du ligeledes din sadelhøjde, som måles fra oversiden af pedalen, hvor pedalen er helt i bund, langs med kronrøret til toppen af sadlen.

Vil du måle vinklen på dine bøjet knæ helt præcist, så findes der en kæmpe vinkelmåler til dette formål, det hedder et goniometer og med dette kan du helt nøjagtigt måle dine bøjningen på dine knæ.

Sadel position frem / tilbage!

Den mest almindelige metode til at finde den korrekte frem / tilbage sadelposition hedder KOPS metoden. KOPS metoden går ud på at placere en fod vandret og fremad (kl. 15:00) således at dine pedalarme er paralle med jorden og derefter sikre dig at knæskallen er lige over midten af ​​pedalen.

Denne metode er den samme, hvad enten du kører på  spinning cykel eller landevejscykel. Du skal bruge et lod på en snor til at finde den korrekte placering, det er en metode der bliver flittigt brugt hos mange bikefittere.

Bruger du et lod på en snor, skal du sætte snoren under knæskallen, lade loddet falde ned under pedalen og så skal snoren så flugte lige i midten af pedal spindlen – så har du en korrekt KOPS stilling. En mere avanceret metode er at bruge en laser til måling af den korrekte position – men det er nok de færreste der har denne mulighed?

KOPS betyder “Knee Over Pedal Spindle.

KOPS er et godt udgangspunkt. Almindelige cyklister kan snilt benytte sig af denne metode. Mere erfarne cyklister og for den sags skyld cykelmontører bruger også rytterens samlede front-to-back balance. Positionen af sadlen frem / tilbage er ideel front-to-back cykel balance og vægtfordeling. Hvis du føler at du kunne køre på baghjulet, hvis en kraftig modvind ramte did forfra, så sidder du sandsynligvis for langt tilbage på cyklen og dermed brug for at flytte sadlen fremad. Omvendt, hvis du føler at du er helt fremme på styret med en masse af din vægt på forhjulet, sidder du sandsynligvis for langt fremme på cyklen.

Der er delte meninger omkring det at du ikke skal have nogen vægt på hænderne. Det vil sige, at du ikke skal støtte (hvile tungt) for meget med hænderne på styret, men det er dine ryg- og mavemuskler der skal holde dig oprejst. Det er rigtigt, at du ikke ønsker for meget vægt på hænderne, håndled og triceps, da de hurtigt bliver trætte og / eller de bliver ubehageligt efter et stykke tid, men presset på hænderne skal være “svagt”. Aflastende pres på hænderne, kan til tider opnås ved at flytte en sadel bagud.

Dette indlæg er skrevet som inspiration ud fra en artikel på www.bikefit.com… tak fordi du læste med!