Hvordan parrer og kalibrere du din wattmåler og/eller effektmåler med spinning cyklerne Body Bike Connect med din Garmin cykelcomputer, det kan du læse her!
Går du til spinning og foregår det på cyklerne Body Bike Connect, så kan du udvide din træning og se hvor mange watt du træder på sådanne en spinning time, ved at forbinde din Garmin cykelcomputer med wattmåleren på Body Bike Connect cyklen.
Jeg skal for god ordens skyld nævne, at du selvfølgelig også kan se din wattmåling på selve konsollen der sidder på cyklen, men ved at forbinde wattmåleren med din Garmin cykelcomputer, kan du få disse data med hjem via Garmin Connect.
Wattmåling og Garmin cykelcomputer!
Da jeg selv benytter mig af en Garmin cykelcomputer, vil beskrivelsen af parring og kalibrering være med henvisning til Garmin. Men princippet er stort set ens for andre mærker af cykelcomputeren som understøtter wattmåling og effektsensorer.
Følgende Garmin cykelcomputere kan du benytte til wattmåling sammen med Body Bike Connect cyklerne!
De viste skærmbilleder i forklaringen herunder er fra Garmin Edge 810, så der kan være en forskel på skærmbillederne alt efter hvilken Garmin cykelcomputer som du benytter i din træning.
Sådan gør du!
Tænd for din cykelcomputer og opret en ny cykelprofil (som f.eks. kunne hedde BodyBike) og opret dernæst en aktivitetsprofil (som f.eks. hedder spinning), på den måde kan du holde de enheder (kadencesensor, effektsensor, pulsmåler og hastighedsensor ect.) som du parre med cykelcomputeren adskilt.
Klik oppe i toppen af skærmen, f.eks. på satellit ikonet (til venstre for batteri status) for at få nedenstående skærmbillede frem.
Her skal du vælge effektsensor ikonet, det er håndvægte ikonet under cykelsensorer. Klik på ikonet for at komme videre til næste skærmbillede.
Så aktiverer du effektsensoren og klikker på “Søg” efter effektsensoren på Body Bike Connect cyklen. Her er det vigtigt at du kører rundt i pedalerne på cyklen for at aktivere sensoren på cyklen. Kører du ikke rundt i pedalerne, så bliver sensoren ikke aktiveret og din Garmin cykelcomputer kan ikke se effektsensoren / wattmåleren.
Det er endvidere meget vigtigt at der ikke er andre ryttere som sidder og cykler på andre Body Bike Connect cykler, samtidig med at du søger efter effektsensoren på din cykel. Er dette tilfældet, vil du få en besked på skærmen om at der er fundet “flere sensorer” og skal du prøve igen, så skal du flytte din cykel mindst 6 meter væk fra andre sensorer.
Dette kan selvfølgelig ikke lade sig gøre i et spinning lokale, så derfor anbefaler jeg dig at gøre hele denne øvelse, når du er alene i spinning lokalet.
Når effektsensoren er fundet, får du beskeden som vist på billedet herunder og du klikker herefter på “Kalibrer”.
Klik ud af pedalerne og sørg for at pedalerne står helt lodret, den ene side opad og den anden side nedad. Det er ligemeget hvilken pedal der vender op eller ned… det er blot vigtigt at de står lodret. Så klikker du på “Kalibrer” nederst på skærmen.
Når kalibreringen lykkes, så vil du se nedenstående skærmbillede. Nummeret der returneres (i dette tilfælde er det nummer 2042) er Body Bike Connect cyklens kalibrerings nummer og dette er helt unikt for denne cykel. Det vil sige at andre Body Bike Connect cykler i samme lokale har et andet kalibrerings nummer, hvis ikke dette var tilfældet, ville der gå helt kuk i wattmålingen 🙂
Så er du klar til at få vist din wattmåling på din Garmin cykelcomputer.
Du skal lige huske på dette!
Når du har foretaget dig ovenstående øvelse, så skal du huske at det gælder kun til den cykel som du har brugt ved parringen og kalibreringen. Du kan altså ikke sætte dig på en anden Body Bike Connect cykel og få vist din wattmåling, så derfor kan du gøre følgende…
- Sørg for at altid være først i spinning lokalet, så du altid kan få den samme cykel. Det plejer ikke at være et problem, da langt de fleste ryttere altid sætter sig på den samme cykel.
- Du kan også lave ovenstående øvelse på to eller tre cykler, således at du så har nogle at vælge imellem og oprette en speciel cykelprofil hvor hver enkelt. På alle Body Bike Connect cykler står der et enheds nummer som du evt. kan bruge som profilnavn.
Så er der kun tilbage at sige rigtigt god spinning og wattmåling… og tak fordi du læste med 🙂
NB: ovenstående metode er fuldstændig den samme når du skal parre og kalibrere din wattmåler på din almindelige racercykel!